Birger Møller Jeg er født i Fredericia i 1941 og uddannet læge. Igennem de sidste 24 år har jeg været overlæge i Odense. Pensionen indtrådte i efteråret 2013. Mine første skriverier var i forbindelse med mit erhverv som læge. Det blev til videnskabelige artikler, kapitler i lærebøger og disputats. Det er et langsommeligt arbejde, hvor alt skal være nøjagtigt, og de forskellige oplysninger skal dokumenteres. Det var derfor noget af en åbenbaring, da jeg begyndte at skrive småartikler til aviser, kronikker og beretninger fra hverdagslivet. Nu var det pludselig mig, der satte dagsordenen. Mit første større litterære arbejde blev et hørespil til Radioteateret. Siden forfattede jeg en håndfuld afsnit til en tv-serie, en krimi, ja selv en samlivsroman. Mit nyeste bogskud på stammen er mine erindringer, der foreløbig er udkommet i en serie på fire. Den første - ”Mens mine børnebørn er børn” - udkom foråret 2013. Efterfølgeren ”På vej” maj 2014 og tredje bind udkom i 2015. Den fjerde bog i serien "Indtil videre" udkom i 2019. | |
Troels Møller Jeg er født i Aarhus i 1969, og jeg er overlæge på Aarhus Universitetshospital. Jeg har tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskol. Derudover er jeg også ubefaren skibsassistent fra Skoleskibet Danmark og uddannet klatreinstruktør fra Göteborg Klätterskola. | |
Andreas Reinholdt Møller Født i Århus 1977 og uddannet som Datalog på Århus Universitet. Jeg erhvervede min første computer – Commodore 64 – som 6 årig og har siden da altid haft en indenfor rækkevidde. I 2003 etablerede jeg computerspilsfirmaet Guppyworks, som i 2006 udgav HCA. Spillet blev belønnet med prisen som årets bedste børnespil. Rollespil kastede jeg mig over i 11-års alderen. Jeg tilbragte weekender med mine venner i rollespillenes fantasiverden. På et tidspunkt foreslog min far, at vi sammen skulle skrive en ungdomsroman med elementer fra rollespil. Det blev til ”Lakes skinnende laksegl” som blev fulgt af en række bøger – foreløbig fem i alt – i samme serie. Aktuelt har jeg mit eget firma Unbound ApS, hvorfra jeg producerer allemulige slags spil og computer programmer. |
Mens mine børnebørn er børnTiden løber, pludselig alt for hurtigt. Barndommens drømme er snart afløst af tilbageblik på den svundne tid. "Mens mine børnebørn er børn" er første bind i beretningen om Birger Møller, født i begyndelsen af 2. Verdenskrig og vokset op i efterkrigsperioden. I ”Mens mine børnebørn er børn” følger vi hans barndom og sammenligner de forhold, han voksede op under med de muligheder, hans børnebørn tilbydes i dag. Bogen flakker mellem fortid og nutid i et broget mix mellem forfatterens og hans børnebørns barndomstid. Fokus på børn eksisterede næppe i forfatterens barndom. "Børn skal ses, ikke høres". Der blev ikke skelet til sunde kostvaner eller pædagogiske tiltag. Anderledes er det i dag, hvor der er opbygget en industri til tilfredsstillelse af børns - og måske især forældres - behov i alle retninger. | |
”På vej” er andet bind i serien. ”På vej” fører os videre gennem gymnasietiden og frem til starten på medicinstudiet på Aarhus Universitet. Vi er fremme ved slutningen af 1950´erne og begyndelsen af 1960 ´erne. Perioden bærer præg af fattigdom, arbejdsløshed og boligmangel. Et sådant miljø havner han i, da han begynder studiet i Aarhus. ”Birger Møller er en god fortæller, og fortæller med varme og herlig underfundighed, lidt lavmælt, men med absolut tydelige pointer. Det er herlig læsning, og jeg glæder mig til fortsættelsen af Birger Møllers erindringer” Bent Rasmussen Skolebibliotekarernes Fagblad | |
”Godthåbsgade 10, 8000 Aarhus C” er trejde bind i serien. Birger Møller har i tredje bind ”Godthåbsgade 10, 8000 Aarhus C” af sine erindringer besluttet at læse til læge – et langt og krævende studium. Vi er i begyndelsen af 1960’erne, hvor studentereksamen giver adgang til læge-studiet uanset den opnåede gennemsnitskarakter. Men man løber hurtigt ind i en række prøver, der skal bestås. Der er tre chancer per prøve. Mange bliver filtreret fra gennem de første år og må finde sig en anden uddannelse. Det første semester startede den første hverdag i septem-ber. Birger Møller skulle møde til den første forelæsning kl. 9.15 på Kemisk Institut på Aarhus Universitet. Men alt endte i kaos. En stor flok af nye medicinstuderende stod foran hovedindgangen til instituttet. Men døren var låst. Først da forelæsningen næsten var overstået, lykkedes det at finde frem til auditoriet. En dårlig start. Gennem studiet dukker en broget skare af karismatiske professorer op og vil bringe minder frem blandt pensions-modne læger i dag. Birger Møller møder sin kommende kone på Maritza: Aarhus’ etablerede danserestaurant for mange år siden. De bliver gift og får deres første søn et år efter. Og Birger Møller bliver læge. - Klar til det næste kapitel.. |
|
”Indtil videre” er fjerde bind i serien. I fjerde erindringsbog tager Birger Møller fat på de udfordringer, der melder sig som aktiv læge i de næste 46 år. Tre dage efter overstået lægeeksamen starter han som reservelæge på en af landets travleste skadestuer på Århus Kommunehospital. Fem minutter efter ankomsten bliver han præsenteret for den første patient. En mand der gaber. Han kan ikke andet. Kæben er gået af led. På forunderlig vis får den nytiltrådte reservelæge sat kæben på plads. Det var den første, men også den sidste patient han så med den lidelse gennem de følgende 46 år. Han arbejder i de følgende tre år på de tre kirurgiske afdelinger. Derefter går turen til et år på medicinsk afdeling. Fødselsanstalten er næste stoppested, som afløses af en forskerstilling på Medicinsk Mikrobiologi i fire år og en ny forskerstilling i London. Så på Rigshospitalet for at ende som overlæge på gynækologisk afdeling i Odense i de følgende 22 år. Han afslutter sit aktive virke marts 2018 i en alder af 76 år, klar til at træde ind i pensionisternes række. Bøgerne er karakteriseret ved lethed og charme, de velfortalte hændelser og fine portrætter. |
Lakes skinnende lakseglLakes skinnende laksegl er en serie ungdomsbøger. De ialt fem bind er fyldte med okkult mystik, der sætter venskabet på prøve for de tre hovedpersoner. "Lakes skinnende laksegl" er første bind i serien af samme navn. Peter har uventet arvet en gård midt ude på den jyske hede. Hans gode venner Ingeman og Jesper tilbringer sommerferien med ham på gården. Men lige fra starten går det galt. Gården er forhekset af okkulte hændelser og overnaturlige fænomener. Alt synes at udgå fra Lakes skinnende laksegl. Til sidst har de tre venner fået nok. De flygter i panik. Under flugten ser de et glimt af metal mellem træerne. Løsningen ligger lige for. | |
"Tupilakkens hævn" er andet bind i serien Lakes skinnende laksegl. Jesper har fået job på Grønland. Fugletælling på Nordlandet. Peter og Ingeman følger naturligvis med. En lille grønlandsk dreng skal samme vej og slår følgeskab med dem. Næppe er de ankommet til Nuuk, før ulykkerne rasler ned over dem. På det mennesketomme Nordland går det helt galt. De tre venner jagtes af koldblodige gangstere. Ingen nåde bliver vist. Et alvorligt overfald er tæt på at blive til mord. Kun gennem snarrådig hjælp og tupilakkens magiske evner ender det godt. | |
"Åens vogter" er tredje bind i serien Lakes skinnende laksegl. Denne sommer skulle være ren afslapning. Bare bo i Peters forældres luksusvilla lige ned til åen. Men freden bliver brudt, da en druknet frømand findes på bunden af åen. Herefter går det stærkt. Ingeman bliver indlagt på sygehuset i bevistløs tilstand efter et groft overfald. De to andre bliver spærret inde i en kloak, og vandet begynder at stige. I mellemtiden bliver den bevistløse Ingeman bortført fra sygehuset. Kun med hjælp fra en rollatorkørende ældre kvinde og en ung pige, slipper de tre venner levende gennem ferien. | |
"Vulkanens øje" er fjerde bind i serien Lakes skinnende laksegl. Jesper er forsvundet. Flygtet fra sit studie, som er gået totalt i spåner. Og flygtet fra sine venner, Peter og Ingeman. Flygtet ned til Grækenland, hvor han kort efter bliver forfulgt af det græske politi. Han når til den græske ø Santorini og håber på lidt fred og ferie. Snart er han skydeskive for den græske mafia og må i kugleregn forsøge at nå i sikkerhed på en græsk vulkanø. Men vil han nå øen og vil hjælpen fra hans to venner nå frem i tide? | |
"Minens dronning" er femte bind i serien Lakes skinnende laksegl. De tre venner Jesper, Ingeman og Peter kaldes til England. Før afrejsen har Peter fået en åbenbaring – ramt af lyset – og derfor skiftet navn. Han skal for eftertiden kaldes Magus. Agnes, en ældre dansk dame, der har boet i England i mange år, har brug for hjælp. Underlige tegn er dukket op i en mine, hun ejer. Der synes at være en direkte forbindelse mellem begivenheder i minen, Lakes skinnende laksegl og Det ydre Rum. I et ragnarok dybt nede i jorden åbnes adgangen til Det ydre Rum. En person forsvinder for evigt. |
Timo von MariusDen berømte opdagelsesrejsende Timo von Marius har efterladt sig en mystisk bog. Da den tavse dreng Mickey tilfældigvis kommer til at kigge i bogen, bliver han fortryllet af den. En hærdet forbryder og hans dumme hjælper vil gøre alt for at få fat i bogens hemmelighed. Jagten går fra den ene ende af Danmark til den anden. Eventyret er igang. |
Sprutte imod kaninenFem små let læste historier for børn fra 7 år. Sprutte er sej. Han har en kanon og meget guld. Sprutte har skattejagt på skoleskemaet. Han vil have skatten for sig selv og vil ikke dele guldet med nogen. | |
Kaptajn SprutteKaptajn Sprutte er en sjov og anderledes børnebog, hvor man følger en skør blæksprutte, Kaptajn Sprutte, og hans venner på fire vidt forskellige eventyr. Bogen er velegnet til oplæsning og er fyldt med illustrationer. I første historie, ”Kaptajn Sprutte på Dødningeøen”, lokker en gammel skibshund Kaptajn Sprutte med til en fjern og fjendtlig vulkanø, i jagten på en stor skat. Det viser sig dog hurtigt, at øen er beboet af nogle væmmelige kannibal-høns, som mener de skal have Sprutte og hans venner til middag. Med hjælp fra et sø-monster, en luftballon og en masse dynamit, sørger Kaptajn Sprutte for at det hele ender godt til sidst. I de øvrige historier kommer Kaptajn Sprutte i duel med kæmpe hajen, Kaptajn Dybhav, og han får også et ansigt til ansigt møde med en enorm søslange. Han oplever også at hjælpe ridderen ”Sværd” i hans færd for at redde en prinsesse. Her viser Kaptajn Sprutte hvordan man fanger drager med en fiskestang og noget skinke. Der er masser af gode oplevelser i vente med denne bog om Kaptajn Sprutte og hans venner. |
Var det Mord i Munke Mose?Som ung var Mogens Mogensen en meget populær mand. Skolebørn flokkedes om ham på det lokale bibliotek. Han kunne finde svar på alle deres spørgsmål. Børnene kaldte ham "Mysteriemanden". Han kunne jo løse alle deres mysterier. Men tiderne ændrede sig med indtog af IT. Så kunne børnene selv finde svarene på computeren. Nu er Mogens Mogensen pensioneret. Han keder sig. Hans kode - Kirsten-Marie - forslår, at han skal prøve at få kontakt til børn og unge, der har uløste problemer. Han søger efter unge med brug for hjælp på Facebook. Men henvendelsen bliver misforstået. Han bliver beskyldt for pædofili. Og da en ung kvinde bliver fundet bevidstløs en nat i Munke Mose, bliver Mogens Mogensen anholdt, mistænkt for overfaldet. Men var det mord i Munke Mose, og var det Mogens Mogensen, der var morderen? |
Weekend på vildsporMorfar har inviteret Kåre og Anna på telttur i skoven. Nøjagtig som han selv gjorde for mange år siden. Det viser sig at teltpladsen er forsvundet og et voldsomt uvejr er på vej. Men morfar vender ikke om. Han er ligeglad med, at adgang er forbudt. De skal ud i den vilde natur. Langt væk fra andre mennesker og uden telefonforbindelse. Men de finder snart ud af, at de ikke er helt alene. |
Alene på det store havTim er 13 år, skilsmissebarn og lige smidt ud afskolen. Vold mod Marianne P, som lærerenhedder. Men det er bare løgn. Hun snublede og landede ovenpå Tims nye iPad. Inspektøren holdtmed hende og bortviste Tim. Henry, Tims far, har i mange år haft en fiks ide. Han er sikker på, at der ligger en tysk ubåd fyldt med guld i Kattegat. Båden blev sænket ved afslutningen af 2. verdenskrig. Han og fire venner er sikre på, at de ved, hvor ubåden ligger. De er klar til at tage af sted i en gammel marinekutter, finde ubåden og blive rige. Tim tager med. Men alt går galt. Først forsvinder en af frømændene under et dyk. Et par dage efter fanges en anden dykker i et net, efterladt på bunden. Henry må ned og hjælpe ham fri. Men under opstigningen forsvinder vennen på mystisk vis. Og så – efter en lille lur – vågner Tim op til et forladt skib. Henry og de to andre tilbageblevne venner er forsvundet uden at efterlade spor. Tim er alene på den gamlekutter. Alene på det store hav. |